I morges hørte jeg ligestillingsminister Manu Sareen tale om amning på P1..
Han blev interviewet om Enhedslistens krav om en lov om, at ammende kvinder
skal have ret til at amme offentligt..(1) Han mener ikke, at sådan en lov er
nødvendig, fordi det er et forsvindende lille problem, at ammende kvinder
bliver smidt ud offentlige steder; fordi Danmark er et frisindet land, i
modsætning til for eksempel Australien, som bliver nødt til at have sådan en lov; fordi hans kone ikke oplevede
at blive generet nogensinde, dengang hun ammede (hvornår var det?).. Han siger, at der er langt
fra den nuværende uproblematiske situation til et lovforslag..
Jeg mener ikke, at præmissen for hans argumentation holder.. At diskrimination
offentligt af ammende kvinder er et ubetydeligt problem.. Som udgangspunkt bør
staten kæmpe imod al diskrimination i samfundet??? .. Ammende kvinder bør
støttes i deres i forvejen ikke så nemme situation.. Lisa Holmfjord, Forkvinde, Dansk Kvindesamfund, skriver i Politiken: Ligebehandlingsnævnet har lige besluttet, at det
er i orden, at caféejere afviser mødre, som ammer deres børn.(2) Det er det, der er
udgangspunktet for Enhedslistens lovkrav.. (3)
Vi har en 10 måneder gammel baby derhjemme. Jeg husker flere situationer fra
i vinters, hvor vi var ude med hende i barnevognen, hun vågnede og skulle
spise. Vi skyndte os hjem, for det var for koldt at amme ude, og det føltes
ikke trygt at gå ind på en café og amme, fordi vi havde læst i aviserne om
kvinder, der bliver smidt ud af caféer for at amme. Nogle gange følte vi, at vi
blev nødt til at gå ind et sted, og så sad min kæreste og forsøgte at dække
baby og sig til med en stofble..
Vi kan ikke have været de eneste i en lignende situation i vinters.. Er det
sådan, det skal være for ammende kvinder? I steder for at bagatellisere
problemet i radioen burde Manu Sareen tage det alvorligt.. Der er så åbenlyse
argumenter imod Ligebehandlingsnævnets beslutning:
1. Det er kønsdiskrimination,
at ammende kvinder smides ud offentlige steder, for det er kun kvinder, der ammer.
2.
Det er bedst for babyer at blive ammet, derfor burde der fra politisk side
blive støttet op, ikke det modsatte.
3. Personer, der føler sig krænket af
offentligt ammende, skulle bruge deres energi på at blive krænket af alle de
andre offentlige bryster, eksempelvis på reklamer --- eller prøve at fatte, at ammende bryster ikke er ulækre/seksuelle/hvad det nu er, der skulle gøre dem stødende.
(Johanne Schmidt-Nielsen siger det helt klart: I går cyklede jeg gennem byen. Lige
forbi en bybus med et stort billede af et par bare bryster. En reklame for
plastikoperationer. Vi har tidligere set, hvordan bare bryster på
busstoppestederne er blevet brugt til at sælge drikkevarer. I det hele taget er
bare bryster i reklamer i det offentlige rum ikke et sjældent syn. Men ammende
kvinder på cafeer…dét er åbenbart en potentiel blufærdighedskrænkelse?! Derfor
er det ifølge ligebehandlingsnævnet okay, at cafeer forbyder mødre at give
deres babyer mad. Fatter det ikke.) (4)
Ligesom det er en basal rettighed at spise, er det en rettighed at made sit barn. At sige, at det er i orden, at ammende kvinder bliver smidt ud af caféer, er at sige, at det er okay, at de bliver smidt ud på et diskriminerende grundlag.. Det svarer til, at det skulle være okay at nægte mennesker adgang til en café for eksempel på et racistisk grundlag.. Alle kvinder har ret til at være på café + alle børn har ret til at være på café = alle ammende kvinder har ret til at være på café.. (5)
____________
(1): http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-69314396:enhedslisten-vil-sikre-kvinders-ret-til-at-amme.html
(2): http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1990751/boern-har-ret-til-at-blive-ammet---ogsaa-paa-caf/
(3): http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=1182&type=Afgoerelse
(4): https://www.facebook.com/johanneschmidt
(5): Så kan man diskutere larmende børn eller bleskiftende forældre osv., det er noget andet..