Ved stranden passerer tre jægerfly
vi kigger efter dem
Fører hænderne op til panden
skygger for øjnene
Bliver tilbage på stranden
med klistrede fingre, smeltende is
Det sørgeligste ved døden
er den måde den tydeliggør
afstanden mellem de levende
Det grønne i flaskeskår vi finder i strandkanten
Småstumper af påfugle fra
fliser som har siddet i opgange
Livet og døden er ikke hinandens modsætninger
de giver hinanden betydning
De gør hinanden ondt
de gør hinanden lykkelige
og kåde som børn
Hun sidder i skoven og græder
begraver hænderne i fyrrekviste og jord
Vi kan give hinanden betydning
det er en mulighed
Er der andre der kan høre hende
hvem skal være den der husker