10/6/15
Hej
Jonas
Jeg
læser din bog pappa-mamma-barn og vil
skrive om min læsning. Nu står jeg i køkkenet og læser din bog, mens æggene
stiver på panden. Nu begynder jeg at læse din bog og har tænkt mig at skrive om
det. Nu læser jeg.
●
De
første fire linjer på side 9, indtil den første note, og noten. Omeletten er
færdig nu, og jeg tænker på et stort glas vand og brød. Angående noten. Da Vera
var lille, under et år, skrev jeg også en del af den form for digte, remser –
hvilken følelseskvalitet er der i det? Gentagelse, gentagelse. Måske følelsen
af at være i en situation, det er umuligt nogensinde at komme ud af, forældreskabet,
og den panik, det fører med sig. Glæden og panikangsten. Gør jeg det godt nok
som far? Har mit barn det godt? – ”har min son det bra”.
●
Før
du blev født, var du ikke et faktum...
●
Læser,
mens jeg spiser, nu ved spisebordet i stuen.
●
Ønsker
jeg at skrive om forskellene mellem Søvn og
pappa-mamma-barn ?
●
19/6/15
Hey
Hurtig
note: Sidder i sofaen, Gertrud ligger med babylegetøj på madrassen, Vera og
Malou er ovre på Hovedbanen for at købe læbestift til at lege med. Hvis jeg
skriver mere nu, når jeg ikke at læse. Læser fra starten af afsnittet ”Mamma”.
●
24/6/15
kl. 6.10
Sidder
med Gertrud på skødet. Har lige skiftet Veras ble og sat hende med en stak
bøger i hendes seng. Læser fra starten af afsnittet ”Mamma”.
●
Nåede
til side 43. Gertrud skal have skiftet ble. Markerer steder i teksten, som jeg
vil skrive om.
●
Kl.
21.45
Sidder
på en bænk ved rundkørslen på Halmtorvet, larm, fra en studenterfest udenfor
PH-Caféen, teenagere med hvide huer. Teenagere uden noget på hovedet. På
bænken: en dåseøl Carlsberg Classic til venstre for mig, en flaskeøl Carlsberg
Classic til højre for mig. Den til højre er min, næsten fuld. Løfter på den –
den til venstre er halvt fuld, stod her, da jeg satte mig...
To betjente går forbi, den ene med åben jakke, skudsikker vest.
Hvorfor er jeg så fuld af foragt?
●
Side
33:
”Jag
har aldrig funderat över varför jag, när jag – alltför sällan – får gå en
promenad i ensamhet, ofta hamnar i de kvarter där jag och min älskade fru bodde
innan vi fick vår son.”
Det
der før og efter fylder meget i pappa-mamma-barn.
Bogens nu er efter barnets fødsel, men der er en længsel efter før. Efter
virker som et forandret nu, et chokerende nu, et frustrerende nu –
deprimerende?
Det,
der interesserer mig mest, er at undersøge, hvordan min situation, mit
forældreskab, er forskellig fra det, som bliver beskrevet i bogen.
Jeg
har også oplevet et før og efter, men skellet skete ikke ved mit første barns
fødsel i august 2012, det skete ved min mors død i oktober 2009. At få barn var
ikke noget, som skete for os, det var noget, vi valgte skulle ske, det var
noget vi gjorde, sådan oplever jeg det. At få børn har ikke været en sorg, min
mors død var en sorg. Det jeg, der kunne have oplevet sine egne børn som en
sorg, døde med min mor.
Ikke
at det beskrives som en sorg at blive forælder i pappa-mamma-barn, men der er et før og efter, som måske er
sammenligneligt med sorgen efter en død?
●
27/6/15
Morgen.
Halv ni cirka. I sengen, Gertrud sover i barnevognen, Malou og Vera er i stuen,
Vera ser Bamses Billedbog på dvd.
Færdig
med første gennemlæsning af pappa-mamma-barn.
Der
er kun to afsnit – har jeg skrevet det? – i bogen, troede, der ville være tre,
der er to: ”Pappa” og ”Mamma”, forstår ikke, hvorfor bogen er delt op i to
afsnit, hvorfor er den delt op i afsnit? Det ville give mening, hvis den ikke
var.
Besøg
af min lillesøster de sidste to dage. Hun er 20 – ti år yngre end mig. Uventet
skænderi med hende om aftnen i forgårs, som endte med, at jeg prøvede at
forklare hende, hvorfor Malou og jeg ikke har haft overnattende gæster, siden
Vera blev født for tre år siden. Eya var vores første overnattende. Prøvede at
sige sætninger som: ”Det er skrøbeligt for os,” og – jeg kunne ikke gøre det
forståeligt. Hvor utrygt det er at få nogen ind i vores skrøbelige motor. Hver
dag kæmper vi for at få en god dag – hvor vigtigt det er, at alle dage er gode,
på grund af børnene. Der skal så lidt til, for at vores bevidstheder bliver
skubbet til, og når så hele dagen har gået med at sørge for, at børnene har det
rart, får mad, bliver skiftet, sover, kommer ud, slapper af, griner. Intet
overskud til gæster. Den sygdom og død, der har været i vores familier før og
efter børnene. Søvnmanglen og sorgen. Hvis søskende ikke har forstået – hvordan skulle jeg orke at gøre det?
●
29/6/2015
pappa-mamma-barn side 42 (den
skrøbelige motor!):
”Not
23
Kommer
han vara på skrikhumör, kommar han vilja bli buren hela tiden, kommer han bli
arg för att han måste sitta i barnvagnen, kommer han bli arg för att han inte
får leka med min mobiltelefon, kommer han bli arg om han får syn på bilarna på
Konsum som man kan lägga pengar i men jag varken har tid eller ork att leka
vid, kommer han bli arg när jag ska byta blöjan, kommer han bli arg för att jag
inte vill att han ska titta på teve hela tidan, kommer han bli arg för att
datorn är avstängd så att han inte kan titta på youtube-klipp med traktorer,
kommer han bli rädd för något plötsligt ljud, kommer han bli rädd för någon
person vi kommer möta på trottoaren, kommer han ramla eller skada sig på
någonting, kommer han vara hungrig eller törstig utan att jag förstår vad det
är, kommer han ha ont någonstans utan att jag förstår vad det är, kommer han
vara för varm eller för kall utan att jag förstår vad det är, kommer han vara ledsen
för någonting han inte kan uttrycka, kommer han bli ledsen för att jag inte
förstår, kommer han tycka att jag interagerar tillräckligt med honom, kommer
han tycka att jag är tillräckligt ’närvarande’, kommer han tycka att jag är
tillräckligt glad, kommer han ge uttryck för att han vill att hans mamma ska
vara med honom istället, kommer jag orka vara den jag vill vara?”
●
Læste
lige noget af det, jeg har skrevet, igennem. Det er vist mere henvendt til en
læser end til Jonas. Tilegnet Jonas. Kh
●
4/7/15
2.
gennemlæsning.
Sidder
på altanen. Børnene er lige blevet puttet. Først Gertrud, så Vera. Klokken er
20.15.
Det
er sommer. Det er onsdag, Vera holdt fridag fra børnehaven i dag.
Jeg
får ikke skrevet på den her tekst, som jeg gerne vil; jeg har ikke 2-3 hele
dage at læse og skrive i, at arbejde i.
Her
sidder jeg og suger saften ud af en kvart nektarin med et gult sugerør med
knæk, vi gjorde gulvet rent på altanen i går. Her sidder jeg og tænker på at
rydde op efter aftensmaden og gå ind og sove, skyerne svæver hurtigt henover
det af himlen, jeg kan se fra den her baggård. Nogen siger: ”Fuck dig! fuck dig
mand!” i en lejlighed, jeg kan ikke se, hvilket åbent vindue det kom ud af. Som
om man bliver nødt til at være med i en film for at råbe det, de ord på den
måde, så frustreret over kæresten. Her sidder jeg med min nektarin i et glas
med guldkant.
Bogen,
pappa-mamma-barn, ligger på bordet.
ok. nu læser jeg nogle sider.
(beslutning:
noterne til langdigtet forholder jeg mig kun til, hvis det lige giver mening,
ellers ignorerer jeg dem. kommer aldrig gennem bogen og den her tekst ellers.
dvs jeg forstår faktisk ikke bogens opbygning: der er 2 suiter, ”Pappa” og ”Mamma”.
titlen til første suite står på side 5, med fonetisk skrift – lydskrift eller
hvad det hedder – og jeg fatter altså ikke, hvorfor den gør der – hvorfor titlerne
gør det. beslutning: det ignorerer jeg også. jeg starter min læsning på side 7,
hvor der står: ”Forlåt”, og på bogsiden har jeg noteret: ”Som om det står i
modstrid med hinanden at sige ’undskyld’ og udgive bogen, der beskriver, hvad
der undskyldes for? Eller undskyldes bogen?” Digtet starter så på side 9. I
hele bogen er der kun tekst på højresiderne, ulige sidetal. Lige sidetal er
brugt til noter eller ingenting, og dejligt når det er ingenting. Jeg kan lide:
dejligt ingenting. Får lyst til at tale mere om nektarinen
●
19/11/15
Kære
Jonas
Det
her bliver det sidste, jeg skriver til dig. Jeg gik i stå med de her noter,
måske kom jeg aldrig rigtigt i gang med dem; jeg gennemlæste, hvad jeg har
skrevet, den anden dag, og der står jo ikke noget.
Som
jeg husker det, læste jeg din bog og var glad for den. På en måde synes jeg
også, at den og Søvn er søskende, men
den fornemmelse har også gjort det besværligt at læse for mig, for jeg ville
gerne bare læse pappa-mamma-barn, men
kunne ikke lade være med at læse den sammenlignende; og en sammenlignende
læsning kan være fin, men med min egen bog? ...
Og
jeg har haft gang i for meget, flere tekster og notesbøger, der er gået i stå,
og vi har to børn nu, og jeg har haft alt for intense humørsvingninger...
Klokken
er kvart i 5. Gertrud har været vågen i tre kvarter, hun kravler rundt på
gulvet og leger nu, jeg gav hende en sutteflaske og tror, hun snart er klar til
at sove igen. Vi er i stuen i vores lejlighed på Istedgade, jeg sidder i
sofaen, i går sad jeg her og læste ”Tommelise” på det her tidspunkt. Vera sover
på sit værelse, hun er lige stoppet med at bruge ble og sut, og Malou sover på
soveværelset, hun var på restaurant i går aftes og kom hjem ved ti tiden.
Jeg
kender én, der har fået konstateret meget fremskreden kræft, og to par, der har
fået barn med Prader Willi-syndrom, i år. Sidste år ved juletid døde Malous far
af ALS, en måned efter Gertrud blev født. Det her skriver jeg, fordi jeg ikke
tænker på andet.
...
Tak
for din bog, jeg glæder mig til at læse den igen og tænker på, at jeg måske kan
forsøge at skrive om den igen, når den danske oversættelse udkommer på
Kronstork?
Klokken
er fem i 5. Jeg skal lige tjekke, om Gertrud skal skiftes, og håber vi skal
sove bagefter...
Kærlig
hilsen Rolf