jeg står udenfor
en bager på nørrebrogade
tæt på nørrebro station
en bager som
jeg forbinder med
deres muffins eller i hvert fald
deres
reklame
skilte
med muffins på
jeg tror måske at
bageren har haft en anden ejer før i tiden
at det måske har været en økologisk bager
som så
brandede sig på sine muffins
nu sælger de stadigvæk muffins og også
brød
jeg
var oprindeligt
på vej
ud til
et kontorfællesskab som jeg er en del af
på tagensvej
ude ved bispebjerg
tæt på bisbebjerg hospital
men
da jeg
cyklede på
nordre fasanvej
lige ved krydset
nordre fasanvej-frederikssundsvej
blev jeg ringet op af
børnehaven som
af en af pædagogerne fra børnehaven
som sagde at
gertrud har feber
otteogtredive komma tre
tror jeg
at de har været
hun har været med til gymnastik og været pyldret
og så har de
taget hendes temperatur
og så blev jeg nødt til at køre
så måtte jeg
sige at jeg ville
komme og hente hende
men at det lige tog en halv time tre kvarter
for jeg skulle lige
fordi jeg var lige cyklet hele vejen til nordvest
så jeg skulle lige cykle hele vejen tilbage igen
så
det var jo så fint
og
så
ja så var jeg måske sådan lidt skuffet
ærgerlig
over at jeg ikke skulle på kontoret og sidde og skrive
og koncentrere mig og
være mig selv og have mine timer og
og det der
og så syntes jeg
eller
så skulle jeg tisse
og
jeg syntes
der havde virkelig været meget
medvind
på vejen
på vejen derhen
mod nordvest
på fasanvej så jeg tænkte
der ville være modvind på vejen tilbage
og så følte jeg mig lidt
lidt svag og lidt svimmel
og så tænker jeg at jeg går lige i den der bager
og køber
en bolle eller et eller andet
så jeg stod der udenfor
og var i gang med at låse
låse cyklen
låse den fast til sådan til
et stopskilt
sådan et højt stopskilt
næh
det har nok ikke været et stopskilt
det er sådan et højt
trafikskilt
som vel nok har
været sådan et parkerings
skilt på en eller anden måde
jeg har ikke kørekort
så jeg ved ikke noget om skilte
jeg står og låser cyklen fast med vores
kædelås
imens så kommer
der en mand
sorte bukser sort tshirt og et sort forklæde
ud fra bageren
på grund af forklædet tænker jeg at han arbejder der
han står
og
gør et eller andet ved
deres
det skilt som de stiller
udenfor butikken
når de har åbent
og så imens
så går der
så går der to
to mænd forbi som taler arabisk på sådan en
høj
og sådan lidt
brummende måde
som
og så
imens de går forbi
så imiterer ham der manden udenfor bageren
dem
eller ligesom
siger han sådan
brummer han
whrouw wrrouw wrouhhw whrouw
men uden at kigge op
altså han gør det bare ud i luften
eller sådan ned
han kigger skråt nedad
mens han
arbejder
på det der skilt
og mændene går forbi
jeg tror ikke de hører ham
jeg kigger op
og er sådan lidt
overrasket
over det
og så låser jeg cyklen
og lukker kalechen
og går ind
ind i bageren
hvor der
står en mand og venter
og jeg stiller mig ved siden af
og venter
der er åbenbart kun ham udenfor der er på arbejde
og jeg kigger på brødudvalget
der er sådan nogen
müesliboller med
meget brændte rosiner og
nogle andre boller som ser lidt
små og
at
det ligner ikke noget
det ligner noget
noget der er blevet bagt
mange af
mange af samme slags
jeg ved det ikke
det har sikkert været nogen fine nok boller
men jeg
kiggede på dem og så kiggede jeg rundt og så
var der ligesom
der var ikke noget toilet
jeg kiggede efter en dør til et toilet
det var sådan en meget
karikeret
indretning derinde med sådan
en lyskæde i mange forskellige farver og
og sådan
man kunne ligesom sidde i sådan
forskellige
jeg tror der var
tre fire af sådan nogle
båse man kunne sidde i
hvor ligesom alting var ligesom
og de var ligesom
delt op af sådan nogle skillevægge af
af mørkebrunt træ
og jeg var nok ude efter en mere enkel
og bageragtig indretning
og jeg kiggede
rundt og så tænkte jeg
og så sad der så sådan en mand og spiste
med hovedtelefoner i ørerne og
spiste en af de der muffins
han kiggede sådan lige op på mig
og så ned igen
da jeg kiggede rundt
og så tænkte jeg
så besluttede jeg mig for at jeg ikke gad
have noget der alligevel
og så
mumlede jeg
jeg tror jeg mumlede sådan
”sikke en lortebutik”
imens jeg var på vej ud af døren og så
var jeg ved at støde ind i ham der med
med det sorte forklæde
som så trådte til siden imens jeg var på vej ud
og han gik ind
jeg ved det ikke
jeg havde det som om han måske
lige sådan undrede sig over jeg lige kom
ud igen
men altså
jeg kiggede ham ikke i øjnene
jeg så ikke hans ansigt